Danfugesand® 0-1,5 mm

Fugemateriale, der minimerer lugearbejdet. Til fuger af nye og eksisterende belægninger af betonsten.

Produktbeskrivelse: 

Danfugesand®: Fugemateriale med høj pH-værdi til fuger af nye og eksisterende belægninger af betonsten. Grundet den optimerede kornkurve bliver fugen meget kompakt, og gør det svært for ukrudtet at etablere sig. Der er gennemført test for Danfugesandet’ s ukrudtshæmmende effekt.

Anvendelse:

Anvendelsesområde: Optimeret til terrasser, gangarealer og indkørsler. Fugebredde fra 1 mm til 5 mm. Minimum 40 mm fugedybde.

Forarbejde: Belægningen skal ligge på et solidt og forskriftsmæssig bærelag, og vi anbefaler min. 2 mm fugebredde. Fugerne skal være rengjorte og helt fri for jord og andet materiale. Hvis der har været ukrudt i den gamle belægning, er det vigtigt, at dette fjernes eller bekæmpes helt før oprensningen. Ved eksisterende belægninger kan Dansand® Sten & Flise Rens med fordel benyttes til at rense belægningen med.

Anvendelsesmåde: Belægningen skal være tør før nedfejning og vibrering. Fugematerialet fejes ned i fugerne på langs og diagonalt ligesom alm. fugesand. For et bedre resultat bør en pladevibrator benyttes, efter at fugematerialet er fejet ned i fugen - top fugen op om nødvendigt. Fej belægningen med blød kost, omhyggeligt, helt rent for fugemateriale.

Vedligehold: Fugerne skal være fyldte og ikke forurenet med jord eller andet. For den absolut mest vedligeholdelsesnemme løsning anbefaler vi, at både belægning og fugerne behandles med Dansand® Sten & Flise imprægnering, der modvirker dannelsen af mos og alger, samt gør det sværere for smudset at sætte sig fast.

Undgå: Direkte op af soklen eller under overdækkede arealer som fx carporte, da der er risiko for udblomstring - brug læggesand eller andet som fugemateriale. Er ikke egnet til porøse belægninger som teglsten og klinker samt visse natursten.

Tekniske data:

  • Kornkurve: 0 - 1,5 mm
  • Farve: Lys sandfarvet
  • Indhold: Kvartssand med stor renhed og højt kvartsindhold samt en patenteret blanding af naturlige og næringsfattige mineraler med høj pH-værdi.
  • Redskaber: Skovl, kost og pladevibrator.
  • Forbrug: Ca. 2 kg pr. m2 ved Herregårdssten med 2 mm fugebredde og 5 cm fugehøjde.
  • Emballage: 20 kg pr. sæk, 53 sække pr. palle.
  • Opbevaring: Ingen særlige krav, sækkene er vandtætte.
  • Bortskaffelse: Produktet er ikke farligt affald iht Affaldsbekendtgørelsen.
  • Farebetegnelse: Fugematerialet skal ikke klassificeres som farligt efter Miljøministeriets regler for klassificering og mærkning.