Fugefyldningen skal gøres omhyggeligt får at få et optimalt resultat. Skulle der opstå sætninger i fugematerialet, så skal fugerne efterfyldes med det samme. Der må ikke være organisk materiale i fugerne, som ukrudtsfrø kan spire i.

1. Blanding

Start fugefyldningen med at blande fugematerialet med en skovl, så sandkornene bliver fordelt. Hæld derefter rigeligt fugemateriale ud over belægningen.


Produktudvalg

2. Nedfejning

Fej fugematerialet ned i fugerne. Fej både diagonalt og lige på fugerne for at få den bedst mulige fugefyldning. Det bedste resultat fås ved brug af vibrator.


Produktudvalg

3. Kontrol

Kontroller fugefyldningen med en spartel. Hvis fugerne er fyldt godt nok op, kan spartlen kun presses få millimeter ned i fugen. Er fugerne ikke fyldt godt nok op, fejes der yderligere fugemateriale ned i fugerne. Igen både diagonalt og lige på fugerne.


Produktudvalg

4. Renfejning

Renfej belægningen afslutningsvis med en blød kost, så de sidste fuger fyldes helt op, og det overskydende fugemateriale fejes op. Gem det overskydende fugemateriale tillukket og tørt til efterfyldning.


Produktudvalg

5. Resultat

Resultatet er flotte og indbydende fuger, der minimerer dit behov for at luge ukrudt. Husk at gentage opfyldningen af fugerne efter behov.

Produktudvalg