Danfast® – nu i lys og antracitgrå

Forarbejde

Belægningsstenene lægges på et bæredygtig grus- og sandlag, med fald på belægning og bærelag, jævnfør gældende normer for belægningsarbejde. Fugematerialet er vandgennemtrængeligt, derfor skal bærelag være vandgennemtrængelige, f.eks. som sand og stabilt grus.

/

1. skridt

Når belægningsstenene er fuldstændig tørre, også nede i fugerne, er de klar til fugefyldning. Bland fugematerialet med en skovl for at udjævne evt. afblanding i sækken og fej det efterfølgende ned i fugen med en blød kost. Fej diagonalt på fugerne som ved almindeligt fugesand.

2. skridt

Benyt en vibratorplade for at opnå et optimalt resultat. Kør mindst to gange med vibratorpladen på belægningen med passende overlap mellem passagerne. Anvend først vibratorpladen efter fugen er fyldt, idet man ellers risikerer at sandet under belægningen presses op i fugerne ved vibreringen, hvilket formindsker virkningen af fugematerialet. 

3. skridt

Kontroller vibreringen af fugematerialet vha. en spartel. Denne må kun kunne presses få mm ned i fugematerialet. Om nødvendigt efterfyldes fugerne.

4. skridt

Fej det overskydende fugemateriale fuldstændig bort fra belægningen. Anvend en blød kost for lettere at feje det det fine støv af overfladen.

5. skridt

Fugerne opfugtes med en brusepistol eller en havesprøjte ved mindre arealer. Indstil bruseren på fine dråber/vandtåge, således vandet er let at dosere, og ikke forårsager bortskylning af fugemateriale. En vandkande egner sig ikke til dette arbejde. Optimalt gentages processen efter 15 minutter. Opfugtningen kontrolleres ved at kradse lidt fugemateriale op. Fugen skal være opfugtet i hele dens højde, svarende til stentykkelsen. Undgå at overvande, da bindestofferne dermed risikerer at blive vasket ud med efterfølgende dårlige fugeegenskaber og afsmitninger på belægning

6. skridt

Efter 24 timer ved en temperatur på 20° C og tørt vejr er belægningen gangbar og kan klare let trafik. Ved lavere temperatur forlænges hærde-/udtørringstid. Fugematerialet tåler kortvarig støvregn eller nattefugt under hærdningen, dette forøger dog hærde-/udtørringstid. Ved fugefyldningen skal temperaturen være mindst 10 grader, hvilket også gælder belægningsstenene. Brede fuger, 8-15 mm, kan ikke klare store punktbelastninger, f.eks. høje hæle før fugen er helt gennemhærdet. OBS! Fjern evt. skæmmende gråligt slør på belægningsoverfladen efter 2 dages hærdning med en skurebørste, vand evt. tilsat lidt opvaskemiddel.

Dansand